Der er mange - både store og små - udfordringer i børns liv i dag.   
Nogle udfordringer løses internt i familien, andre problemer kan være for omfattende til at vi føler, at vi kan løse dem ved egen hjælp.                             
Når vores børn for eksempel har vanskeligheder i skolen, når de er ramt af angst i et omfang, der præger deres funktionsniveau, når de oplever depression og ked af det hed - når de havner i konfliktfyldte skilsmisser, når de føler sig udenfor, når de mangler en sund selvfølelse - eller når de ikke har kontakt til deres egne behov, når de er rasende, vrede og udadreagerende eller når de mister et menneske, de holder af.                                                                            
Når...hvad som helst... rammer børns følelser i en grad, så de ikke selv kan se vejen ud, er det altid velgørende at blive set, hørt, følt og lyttet til. 
Langt det fleste vanskeligheder løser vi jo i familien. Men som forældre kan vi  blive usikre, rådvilde og bekymrede, når vanskeligehder ikke løser sig og måske endda optrappes. Her kan det være fordelagtigt at lade nye øjne se ind i de problemer, der er. 

Som forældre er vi måske bange for, at vi selv er "skyld" i de problemer barnet har. Vi ønsker alle, at give vores børn de bedste forudsætninger. Jeg kan ikke opleve noget som nogens "skyld". Der er ingen fordømmelse og der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert, når vi arbejder i terapien. Derimod er noget konstruktivt andet er deskruktivt. Noget er virkeligt andet er uvirkeligt. Noget er indfølende og empatisk andet er mentalt og rationelt og mangler nogle gange måske følelsemæssig indlevelse. 
Vores børns problemer handler nogle gange om den atmosfære, der er i familien. Den atmosfære vil ofte være præget af de mønstre, vi har med os fra vores egen barndom. Andre gange handler børnenes vanskeligheder mere om noget i dem selv, som har mindre med os som forældre at gøre.

Når jeg har terapi med børn er det en forudsætning for mig, at forældrene deltager. Hjemmeboende børn er prisgivet forældrenes følelser, emotioner,regler, værdier og normer. Når børn ikke trives, er de dybt afhængige af, at de voksne,   der er omkring dem, viser indsigt og forståelse for de følelser, børnene oplever. Uanset om deres problemer har noget med forældrene at gøre eller ej.
Terapi med børn, hvor forældrene ikke selv er åbne for at se ind i sig selv, er meningsløs i mine øjne. Børn er afhængige af vores åbenhed og villighed til at forandre destruktive og vanemæssige mønstre i os selv, hvis der er sådanne.                       
I teenagealderen kan det, i visse tilfælde, være fordelagtigt at supplere familieterapi timerne med sessioner, hvor den unge kommer selv. Det aftaler og vurderer vi i fællesskab.

Terapien vil også indeholde  leg, tegning, historiefortælling og evt. massage. Børn fungerer anderledes end voksne og har derfor brug for at blive kommunikeret med på andre niveauer end det sproglige. Det forsøger jeg at imødekomme ved at supplere samtaleterapien med kreative og kropslige øvelser.

Ring gerne hvis du har spørgsmål.

Jeg modtager børn (og deres forældre) i alle aldre.