![]() |
liviglaede.dk |
![]() | |||||||||||
| ved cand.psych.Vivian Warnke Dalgas | |||||||||||||
|
Terapi med børn - og deres forældre.
Der er mange - både store og små - udfordringer i børns liv i dag. Som forældre er vi måske bange for, at vi selv er "skyld" i de problemer barnet har. Vi ønsker alle, at give vores børn de bedste forudsætninger. Jeg kan ikke opleve noget som nogens "skyld". Der er ingen fordømmelse og der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert, når vi arbejder i terapien. Derimod er noget konstruktivt andet er deskruktivt. Noget er virkeligt andet er uvirkeligt. Noget er indfølende og empatisk andet er mentalt og rationelt og mangler nogle gange måske følelsemæssig indlevelse. Når jeg har terapi med børn er det en forudsætning for mig, at forældrene deltager. Hjemmeboende børn er prisgivet forældrenes følelser, emotioner,regler, værdier og normer. Når børn ikke trives, er de dybt afhængige af, at de voksne, der er omkring dem, viser indsigt og forståelse for de følelser, børnene oplever. Uanset om deres problemer har noget med forældrene at gøre eller ej. Terapien vil også indeholde leg, tegning, historiefortælling og evt. massage. Børn fungerer anderledes end voksne og har derfor brug for at blive kommunikeret med på andre niveauer end det sproglige. Det forsøger jeg at imødekomme ved at supplere samtaleterapien med kreative og kropslige øvelser. Ring gerne hvis du har spørgsmål. Jeg modtager børn (og deres forældre) i alle aldre. | ||||||||||||
|
liviglaede.dk - Vivian W. Dalgas - Højvangen 47 - Assentoft - 8960 Randers SØ - Tlf. 87381428 - vivian@dalgas.com | |||||||||||||