Terapi

Liviglaede.dk Terapi og Selvudvikling ved psykolog og psykoterapeut Vivian Warnke Dalgas


 

Terapi.


I perioder af vores liv synes glæden måske at forsvinde helt eller delvist.

Tristhed, frustrationer, vrede, angst eller opgivelse fylder mere i vores liv, end vi ønsker.

 

Det er min intention at skabe en ramme for dig, der ønsker at arbejde med de områder af dig selv, som du oplever som smertelige, sorgfyldte eller vanskelige at forstå.

 

Med tiden får du forhåbentlig mulighed for at (gen)opleve mere af den glæde, frihed og livslyst, som er en del af ethvert menneskes oprindelige natur.     


Den følelsesmæssige virkelighed.


Det centrale omdrejningspunkt i mit terapeutiske arbejde er at støtte dig ind i undersøgelsen af din egen følelsesmæssige virkelighed.

For at nå ind til denne  følelsesmæssige virkelighed må vi ofte arbejde os igennem et lag af blokeringer.

Det at åbne sig fuldt ud for sin egen følelseskontakt har altid en dyb effekt - og det er denne følelsesmæssige åbning vi arbejder med i terapien.


Som udgangspunkt arbejder jeg med samtale - og tegneterapi og jeg inddrager også forskellige  hjemmeøvelser, hvis det er relevant. Disse hjemmeøvelser kan være både skriveopgaver, kreative tegne/male-opgaver eller meditationer og energiøvelser.


Se evt. også min anden hjemmeside på: www.psykolog-randers.dk.


 


.

Cand. psych. og psykoterapeut - Vivian Warnke Dalgas - Ceciliesminde 13 - Romalt - 8960 Randers S.Ø. - Tlf. 87381428 Mail: vivian@dalgas.com