Spiseforstyrrelser



Spiseforstyrrelser.


En spiseforstyrrelse medfører stor lidelse for det menneske, som er ramt – og det vækker ofte også angst og følelsen af hjælpeløshed hos de pårørende, som er involverede.


Måden vi nærer os selv på afspejler, på forskellige måder, vores relation til os selv.

Den måde vi nærer, eller ikke nærer, os selv på fysisk kan afspejle vores forhold til det at nære os selv følelsesmæssigt.

Der ligger ofte  svære følelser under det der - i det ydre, fysiske liv – viser sig som en spiseforstyrrelse.

Der kan ligge dybe følelser af mindreværd, tomhed, angst, skam, længsel, vrede og selvhad.

Selvom det individuelle arbejde med spiseforstyrrelser er forskelligt fra menneske til menneske, så er der alligevel nogle bestemte temaer, der viser sig som gennemgående. Sådan som jeg oplever det. 

Nogle af disse kerneområder er blandt andet arbejdet med erkendelsen af egne behov – både fysiske og følelsesmæssige behov og også arbejdet med egne grænser.


Temaet om at rumme og respektere sin kvindelighed med både sensualitet, sanselighed, tiltrækningskraft, styrke og selvstændighed kan også være et tema for kvinder, der lider af spiseforstyrrelser.


Jeg udviklede selv bulimi som 17 årig.

Efter en langvarig arbejdsproces med spisefortyrrelsen kom jeg igennem den som 30 årig.