OBS: Jeg opstarter en weekend meditations- og selvudviklingsgruppe - her på stedet - i løbet af foråret.
Jeg vil tilpasse programmet til de behov I har, men overordnet set kommer forløbet til at se således ud:
Vi starter (den første halve time af) dagen med små, lette kropslige øvelser for at komme til stede i os selv.Guidet afspænding som afslutning. Herefter vil vi arbejde med meditation samt energi- og åndedrætsøvelser. Når I har afsluttet en øvelse/meditation får I hver især mulighed for at udtrykke, hvad der er kommet op for jer undervejs af følelser, spørgsmål osv. I får personlig feed back/ vejledning fra mig. I løbet af dagen inddrager jeg evt. lidt musik/bevægelse. En times frokostpause med mulighed for hvile eller en gåtur i skoven. Vi afslutter begge dage med, at I finder frem til det tema, der har fyldt mest for jer i løbet af dagen.Dette tema skal være udgangspunkt for en tegning, et digt eller en anden måde I har lyst til udtrykke jer kreativt på. Det kræver abslout INGEN forudsætninger med det kreative arbejde. Det skal ikke være pænt eller se "rigtigt" ud, det I laver - Det er bare beregnet til jer selv, som en støtte i jeres proces.
Vi mødes lørdag fra kl.10-15 og søndag fra kl.10-14. Ring eller mail til mig, hvis du gerne vil tilmeldes. Pris:1100 kr.
Formålet med denne hjemmeside er, at du kan få et indtryk af mig og den måde, jeg arbejder på. Til venstre i fanebladene kan du klikke dig ind og læse om de forskellige livstemaer, som i særlig grad interesserer og berører mig. Det er temaer, vi kan arbejde med sammen, men du vælger selvfølgelig selv, hvad du har brug for at tage op - der er jo mange andre områder end dem, jeg har valgt at beskrive her.
Jeg håber du vil finde det, du søger. Du er altid velkommen til at ringe til mig i hverdagene mellem kl. 9.00 og 18.00 eller skrive en mail, hvis du har nogen spørgsmål.
...Perhaps all the dragons of our lives are princesses who are only waiting to see us once beautiful and brave. Perhaps everything terrible is in its deepest being something helpless that wants help from us.